Alder, selvironi og et parisisk atelier

1) Hvordan startede din malerkarriere?
Hvad inspirerede dig og satte det hele i gang?

Faktisk maler jeg jo ikke – i hvert fald ikke noget jeg udstiller. Jeg laver grafik, og grafik dækker over meget: tegning, lay out, dybtryk, ætsninger litografier, monotypier m.m.

Nu laver jeg dybtryk dvs. at jeg præger mine motiver i zink- eller kobberplader, hvorefter pladen trykkes.
De første grafiske ting jeg udstillede, var litografier, som jeg lavede på Havarthigården i Gl. Holte. 
Mine farvelitografier udmærkede sig ved at være farverige, selv om jeg kun brugte 3-4 farver, nemlig grundfarverne. Med dem kan man nå hele paletten rundt. Min daværende lærer – vi er tilbage i 80-90’erne- var Henrik Boëtius, nu lektor på akademiet. Det var ham, som lærte mig teknikken. Jeg var lærer dengang ved Humlebæk Skole, så der var ikke tale om at bruge megen tid på at være kreativ.

I 1999 tog jeg min afsked fra skolen og giftede mig året efter med Jacques, som er fransk. 
Det betød, at vi tilbragte halvdelen af året i Paris, og således fik jeg den enestående mulighed at opsøge navnkundige parisiske ateliers og udleve en gammel drøm om at bruge megen tid på at lave billeder. 
Da de forskellige ateliers ofte vægter en bestemt teknik, er jeg med årene blevet bekendt med mange af slagsen. Grafik er forbundet med megen teknik- man skriver næsten altid i kataloger etc. hvilken teknik, som er brugt til det pågældende tryk.

2) Hvor i kunsthistorien føler du dig mest hjemme og hvorfor?

Det ved jeg ikke, jeg er figurativ. Det figurative har været dømt ude i rigtig mange år – det var helle dusse da. 
Da jeg startede i Paris, havde man vist ondt af mig, fordi det, jeg lavede, forestillede noget. Det gjaldt om at lave strukturer. Men det figurative er stærkt på vej ind i varmen igen. For at stive mig selv af og for at more mig, brugte jeg så humor i billederne eller kald det ironisk distance. 
Faktisk hygger jeg mig også med at lave noget, som bare er smukt.
Men for bare at nævne nogle fantastiske grafikere: Rembrandt, Goya, Käthe Kollwitz,Safet Zec,Jane Muus, Jørgen Boberg og mange mange andre + alle de dygtige unge kunstnere, jeg har lært at kende i Paris.

3) Hvor søger og får du inspiration? Uddyb gerne din optagethed af HC
Andersen eller andre?

Paris virkede overvældende på mig de første år, og det ses da også tydeligt i mange af mine motiver. 
Samtidig savner jeg naturen, når jeg er i Paris, og derfor begynder naturen at fylde mere i mit billedunivers, og når man er i udlandet, bliver man ofte mere dansk, end når man er hjemme. Hvad er mere dansk end H.C. Andersen.
Tænk på Klodshans: ironi, mudder, et provinsielt kongerige, og en bondetamp, som svinger sig til tops. Det kunne være skægt at sende en klodshans i halen på en af de store parisiske militærparader.
Hyldemor, som er titlen på et af mine seneste tryk, indeholder mange eventyr og dermed aspekter af dansk poesi og mentalitet.

4) Hvad betyder det for dig, at være med i Kunstrunden?

Jeg er rigtig glad for at være med, fordi man kommer i kontakt med andre kunstnere og man får muligheden for at vise sine arbejder frem i større sammenhæng og får dermed mulighed for at sælge.

5) Alder, selvironi og et parasisk atelier

Det er langt fra en dans på roser at arbejde på et parisisk atelier. Tonen er meget forskellig, og på visse ateliers hersker der en kadaverdisciplin, som vist er lig med det danske lærlinge var underkastet for 100 år siden. 
Atelier Contrepoint ( hvor jeg bl.a.har arbejdet) blev grundlagt af en vis S.W. Hayter, som opfandt viscositetstrykket. 
I dag er atelieret ledet af to gamle mænd (sydamerikanere). Begge er dybt fascineret af de yndige unge japanske kvinder, som frekventerer stedet, hvorimod en gammel hejre som undertegnede (samme alder som de omtalte herrer) kun lige akkurat tåles.
En vinterdag kom en ny smuk japanerinde på besøg, og den enlige elektriske radiator blev båret rundt i halen på hende – så langt ledningen rakte, mens vi andre så på.

Tak og videre god fornøjelse i det parisiske forår, man kunne håbe, at atelieret blev frekventeret af et par unge smukke Adonisser...